Nabohjælp- til dig og dine naboer

Nabohjælp er et af de vigtigste præventive værn mod indbrud og andre ubehagelige overraskelser. Undersøgelser viser, at hvert 4. indbrud kan forhindres, hvis naboer hjælper hinanden i kampen mod ubudne gæster. Almindelig nabohjælp er begrænset af, at dine naboer er hjemme og fysisk holder et vågent øje med dit hus. NaboLink er din elektroniske tryghedsalarm, som ved ét enkelt klik alarmerer dine naboer og sikrer hjælpen med det samme. Med NaboLink kan du selv tilkalde nabohjælp lydløst.

Via det unikke NaboLink-system er dit hus forbundet med helt op til otte af dine naboer pr. BaseLink, hvormed alle otte naboer får direkte besked om dit behov for hjælp inden for få sekunder.

Når du og dine naboer har installeret NaboLink, kan I med det trådløse system hurtigt og diskret tilkalde naboerne, som på deres BaseLink kan se, hvilken nabo der er i nød.

Vigtige features

  • NaboLink er dit nabolags tryghedsalarm mod alle ubehagelige og uventede situationer og sikrer nabohjælp ved bl.a. indbrud, overfald og ildebefindende.
  • Sender alarmbesked ud til op til otte naboer ved ét klik på din KeyLink fjernbetjening eller din BaseLink.
  • NaboLink fungerer trådløst med et indbygget lithium ion batteri, hvilket sikrer fuld funktionalitet selv ved strømsvigt.
  • Du skal hverken betale abonnement eller andre løbende omkostninger.
  • NaboLink har en trådløs rækkevidde op til 500 meter. Det sikrer optimal nabohjælp i ethvert boligkvarter.
  • Designet ud fra høj brugervenlighed i både installation og anvendelse.

Sådan virker NaboLink

Sådan skaber NaboLink tryghed

NaboLink er din og dine naboers vej til moderne, elektronisk nabohjælp. NaboLink fungerer ved, at BaseLink installeres i dit hjem og du gemmer din adresse i enheden. Dine naboer gør tilsvarende, hvorefter I gennem en fælles selvvalgt ”Nabokode” er forbundet som gruppe. Det er denne gruppe som inden for få sekunder alarmeres, når du trykker på din KeyLink fjernbetjening eller din BaseLink.

Ved alarmering kan naboerne på deres BaseLink straks se, hvilken nabo der har brug for hjælp. Samtlige naboer i din gruppe får dit nødråb på én gang, og du skal derfor ikke bekymre dig om at kontakte dem yderligere. NaboLink er din genvej til hurtig og effektiv nabohjælp på få øjeblikke.

NaboLink sikrer nabohjælp

Succesen ved almindelig nabohjælp er betinget af, at dine naboer er hjemme og løbende holder øje med uventet aktivitet ved dit hus. Et indbrud kan imidlertid også ske, mens du og din familie er hjemme, og uden at dine naboer har opdaget noget mistænkeligt. I sådanne situationer kan du med NaboLink sende et nødråb ved ét klik uden at indbrudstyven opdager noget, hvorefter dine naboer kan komme dig til undsætning og tilkalde yderligere hjælp.

Nabohjælp er ikke kun afgørende ved indbrud. Du kan også få brug for nabohjælp ved andre ubehagelige og uventede situationer såsom ved f.eks. hærværk, overfald, trusler og ildebefindende. Traditionelt kontakter du politi eller sundhedsvæsen, hvorefter de sender hjælp hurtigst muligt. Bor du i et ydreområde, et stærkt trafikeret område eller lignende, kan du imidlertid risikere at opleve uhensigtsmæssig ventetid. Denne ventetid kan være afgørende for, hvordan situationen udarter sig, da et ildebefindende, overfald eller indbrud hurtigt kan udvikle sig dramatisk. Hurtig hjælp kan have stor betydning for udfaldet, så du gennem nabohjælp sikrer dig selv og din familie bedst muligt.

Nabohjælp gennem NaboLink er din sikkerhed for, at du får den nødvendige nabohjælp med det samme. På denne måde fungerer NaboLink også som et stærkt supplement til din almindelige tyverialarm, og du kan yderligere linke NaboLink til såvel tyverialarm som din røg– og brandalarm.

Hav en fast Nabo-aftale

Hører du en alarm fra din BaseLink, skal du skynde dig hen til denne., På din BaseLink kan du hurtigt og enkelt se, hvilken nabo der har behov for nabohjælp. Fremfor selv at løbe hjem til den pågældende nabo kan det være tilrådeligt at kontakte øvrige naboer, således du ikke står alene overfor en evt. indbrudstyv eller overfaldsmand. På denne måde bringer du hverken dig selv eller andre i unødvendig fare.

Ved at have klare Nabo-aftaler i dit nabolag sikrer du dig optimal støtte, hvis uheldet er ude. Vi anbefaler altid, at I forinden har aftalt, hvad I gør, hvis en nabo tilkalder jer via NaboLink. I kan evt. mødes et sted og gå samlet hen til den nabo, hvor alarmen blev udløst.

I skal naturligvis lave aftalerne ud fra situationen i jeres nabolag, så I sikrer optimal udnyttelse af NaboLink og skaber den bedste nabohjælp.

Brug Nabolink i detailhandlen

Inden for detailhandlen er nabohjælp et effektivt værn mod overfald og tyveri, da de kriminelle kan være flygtet, når politi og evt. vagttjeneste er nået frem. NaboLink kan med fordel installeres, da de ansatte med ét enkelt tryk på KeyLink eller BaseLink alarmerer naboerne.

Ved at have jeres BaseLink eller KeyLink fjernbetjening skjult under disken, vil I diskret og lydløst udsende jeres nødråb og have nabohjælp inden for få øjeblikke.

NaboLink er med til at skabe en tryghed på arbejdspladsen, som øger arbejdsglæden og reducerer frygten for at arbejde på udsatte tidspunkter.

Hvad koster NaboLink?

Behovet for nabohjælp er afhængig af nabolag, beboere m.m., hvilket vi tager højde for i vores  sammensætning af produktudvalg og priser. Du finder derfor et bredt udvalg, hvor du på baggrund af dit personlige behov kan finde den løsning, som giver dig den største tryghed.

Du kan på vores shop se samtlige produkter og priser og vælge de løsninger, som sikrer jer den bedste nabohjælp. Se vores shop her.

Nabohjælp gennem NaboLink kræver intet abonnement, og du skal ikke bekymre dig om løbende udgifter. Vi har designet vores løsninger, så du kun skal betale én gang, mens du for altid vil have en personlig tryghedsalarm sammen med dine naboer.

Til toppen af siden